Film åbner utallige muligheder for HR
Fremtidens employer branding kan meget vel være bygget på levende billeder. “Ole Bornedal laver intern film for LEGO, Danish Crown portrætterer medarbejdere via film, og PFA Pension bruger film i forandringskommunikation. Virksomheders interne tv-kanaler skyder op af teknologiens muld, mens kommunikationsafdelingerne summer af levende billeder,” påpeger antropolog Julie Milling. ”Filmmediets narrative fortræffelighed er uomtvistelig, men glem glimmeren: jo tættere på virkeligheden, jo bedre historie. ’Film fra virkeligheden’ tillader en åben læsning, der er svær at matche med noget andet medie. Set med HR-optik er det en verden af muligheder,” og dermed er bolden spillet videre til employer branding-bureauerne.