Hvad sker der i 2009?
I et interview i Politiken kommer Dansk Industris førstemand Hans Skov Christensen med sit bud på, hvad der kommer til at ske i 2009:
“Vi venter op mod 100.000 arbejdsløse næste år. Det er stadigvæk en historisk lav arbejdsløshed, men det skal ses på baggrund af, at vi i disse år har langt større årgange, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. Vi kan altså have et ret stort fald i beskæftigelsen, uden at det nødvendigvis kan aflæses i arbejdsløshedstallene”, lyder det fra Hans Skov Christensen, som venter positiv vækst igen i 2010 og antager, at økonomien netop nu er på toppen af krisekurven.