Kvinder skal være bedre til ros
Hvorfor er kvinder tilbageholdende, når det kommer til at rose sig selv? Det kan fx bunde i, at mange kvinder stiller urimeligt store krav til sig selv, og både karrierecoach Jytte Hollender og ledelsesrådgiver Peter Horn påpeger, at kvinder skal blive langt bedre til at synliggøre sig selv og deres værdi for virksomheden eller organisationen for at opnå deres karrieremål. Det kan man læse i Politikens tillæg Kvinder & Karriere. Den gamle myte siger, at mænd søger et job, hvis de kan honorere 50 % af de krav et nyt job stiller, hvorimod kvinder vil kunne sætte flueben ved samtlige krav, før de går i gang med at skrive ansøgningen. Hvis den gamle myte endegyldigt skal aflives, skal der tilsyneladende en mere offensiv approach til fra kvindernes side.
