Nyt employer brand til Arla Foods
En af Danmarks største virksomheder har valgt core:workers til at skabe deres nye employer brand. Arbejdet for Arla Foods er allerede velundervejs og skal ligge klar til udrulning i Skandinavien og Storbritannien i løbet af 2009. Opgaven kom i hus efter en stor bureaukonkurrence og inkluderer en omfattende analysefase såvel som konceptudvikling og materialeudvikling. ”Det er en stor udfordring at skulle udvikle videre på et eksisterende brand, der nu i højere grad skal kunne tiltrække og fastholde mange forskellige typer af medarbejdere”, udtaler core:workers’ direktør Henrik Engelund. ”Det gælder både medarbejdere fra blue og white collar-grupper og fra flere forskellige lande og arbejdskulturer. Vi ser meget frem til at være med til at styrke Arla Foods’ position som en unik arbejdsgiver”, slutter Henrik Engelund.