Over savannen med gazellefart
Ud af Danmarks mere end 560.000 momsregistrerede virksomheder er core:workers den 25. september drønet direkte gennem nåleøjet og er af Børsen blevet udnævnt til en af årets nye Gazelle-virksomheder. En Gazelle-virksomhed er en virksomhed, der i løbet af hvert af de seneste fire regnskabsår har haft positiv vækst i omsætningen eller bruttoresultatet, og som samlet set har fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. De danske gazeller har traditionelt set ført an i væksten og været med til at skabe nye job, så der er både glæde og stolthed at spore i vores lokaler på Østerbro.