Language

OneAgent

coreworkers er en del af OneAgent – et globalt netværk af selvstændige, uafhængige bureauer med speciale i employer branding og rekrutteringskommunikation.

coreworkers er en del af OneAgent
OneAgent er et verdensomspændende netværk af selvstændige og uafhængige bureauer, der er specialiseret i employer branding og rekrutteringskommunikation. OneAgent er repræsenteret i Kina, Rusland, Australien, Indien, USA, England, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark.

Både strategisk og praktisk
Vi er begejstrede for OneAgent af to grunde: For det første opererer de fleste af vores kunder globalt, og det betyder, at hovedparten af vores løsninger bliver skabt til udenlandske markeder. For det andet har vi gennem OneAgent ekspertkendskab i store dele af verden. Det gælder både, når vi har brug for viden om lokale job drivers, når vi skal oversætte EVP-temaer og kortlægge medielandskaber, og når vi har brug for at finde den helt rigtige fotograf til en given opgave i f.eks. Ungarn eller USA. Partnerskabet gør det nemmere for os at gennemføre analyser, tilpasse budskaber og sikre effektiv implementering.

coreworkers er på samme måde One Agents lokale eksperter i Skandinavien, hvilket passer os fint. Vi er 30 medarbejdere i København og Stockholm – og åbningen af Oslo-kontoret er højt på agendaen.

Skrappe krav til bureauer
Ordførende direktør for OneAgent, Andrew Young, er også adm. direktør for det britiske bureau 33, som indgår i netværket. Optagelse af nye bureauer i netværket foregår efter en grundig vurdering. Ved vores indtræden i OneAgent udtalte Andrew Young bl.a.:

“Vi er glade for at byde core:workers velkommen i OneAgent. Som Skandinaviens førende specialister i rekrutteringskommunikation vil de styrke vores evne til at møde multinationale selskabers behov for en global tilgang til employer branding. Og endnu vigtigere, så har de gennem kvaliteten af deres løsninger en imponerende kundeliste. De dygtige medarbejdere demonstrerer, at de er helt på linje med de andre OneAgent-bureauer.”

Læs mere på: OneAgent

Navn | Name *

Jobtitel | Job title *

Email *

Emne | Subject

Besked | Message

captcha

Indtast ovennævnte tegn | Enter the above chars